onsdag den 26. oktober 2011

It is always sunny in Philly

Hallo folkens,

Jeg har været en tur i Philadelphia i denne weekend, sammen med Marianna. Afgang fra hostfamilie kl 7 pm, en togtur til Manhattan og derfra bus til Philly hvor vi landede 11.30! Hvilket betød vi smed vores tasker på værelset og kastede os over en billig burger på Wendys (alt i Philly lukker vildt tidligt) og der efter på den lokale pub for at få et par godnat drinks. Det skal siges at det er meget nemmere at få amerikanske fyre til at købe drinks (ved ikke om de er mere mandschauvinistiske end de danske eller mere høflige), så det kan der ikke klages over.
Næste dag, var det tidligt op og afsted da der var en masse der skulle nåes, på kun to dage! For at lave lidt op remsning så vi City hall (kæmpe stor og meget smuk), Penns Landing, Carpenter hall, Masonic temple (Både Ben Franklin og g. Washington var medlemmer, og B.F var stormester). Vi så også Betsy Ross hus - damen der syede Stars and Stripes under Uafhængihedskrigen mod grumme, grumme England og Second bank of America (som skulle være frygtelig hjemsøgt - ikke at jeg mærkede det mindste gespenst)! Hun havde det kæreste hus man kan tænke sig og forsørgede hele hendes familie med hendes sy-flag-business (skønt med en kvinde der kan klare sig selv)!

Betsy Ross` hus, med et meget diskret flag hvis nogle skulle være i  den mindste smule i tvivl om hvem hun var!
Efter en solid frokost, der stod på French Toast med bær og sirup (og ja de kalder faktisk denne ret for frokost), tog vi i fængsel. Vi besøgte et næsten 200 år gammelt fængsel, Eastern State Penitentiary. Det var virkelig et cool sted, især fordi det brød med fængselstraditionen (30 mennesker i et rum og lade dem være), og var bygget med ene-celler så forbryderne kunne tænke over deres straf og blive bedre mennesker. Vi fik en guidet tur, som gav et meget skræmmende billede af datidens humanitet.
Efter at have varmet os på Philadelphia museum of Art, stedet med Rocky-trapperne, gik turen hjem for at hvile os inden vi tog en tur i byen. Vi havde googlet lokal nightclubs med gode anmeldelser, så vi tog på Azure Lounge. Vi opdagede dog rimelig hurtigt at vi var de eneste hvide i lokalet, for det var åbenbart et populært sted for afroamerikanere. Vi blev dog og endte op med at have en virkelig sjov aften der, desværre lukker ALLE barer og clubs kl 2 am, hvilket er vildt mærkeligt men praksis mange steder in the  US,  så vi måtte pænt gå der - men så fik vi lidt mere skønhedssøvn! Marianna glemte desværre hendes telefon et eller andet sted mellem the club og hotellet, så vi var mobilløse (for havde glemt min derhjemme - ups).



Søndag mødtes vi op med Simone og Charlotte, som jeg rejste herover med - så det var virkelig hyggeligt at se dem, selvom det var svært at holde det på engelsk med 3 danskere og en slovener. Har ikke set dem siden jeg tog her over, små to måneder siden, men vi har holdt kontakt løbende, så skønt at se dem igen. Sammen fik vi en rundvisning i Independece Hall som er stedet hvor de skrev deres Declaration of independence (mere eller mindre vi gider ikke tilhøre Englænderne, de er onde ved os) og the U.S. Constetution, begge dele er de meget stolte af. Jeg mener nu, især efter rundvisningen, at de burde burde prøve at gemme den af vejen og skamme sig lidt over den, for de er stolte af et stykke papir der kun giver magt til rige, hvide mænd over 30. Sorte, hvad skal de med magt? G. Washington havde tons vis af slaver! Fattige er dumme og vil alligevel ikke stemme for mærkelige liberalistiske holdninger som fremmer de rige herrer. Og kvinder - haha, very funny. Så alt dette kunne godt pisse min indre rødstrømpe lidt af. Men amerikanere er ikke kendt for at være specielt objektive og hvis nogle er nationalistiske, så er det fandme dem!
Mere amerikansk bliver det ikke end flaget foran Independence Hall. By the way, Ben Franklin kunne skrev i et brev at han ikke kunne lide den skallede ørn som symbol på the U.S.


Mig med et tilpas rødstrømpe citat, og Charlotte hopper ind!

Vi fik selvfølgelig også set The Liberty Bell, og jeg fik mig et rødstrømpe-citat-billede. Ved klokken vrimlede det med asiatiske turister, det var lidt crazy at se.


Det obligatoriske billede af mig og the liberty bell
 Til frokost fortærede vi, som alle turister bliver nød til, deres kendte Philly cheese steak sandwich. Og selvom den var ved at springes af kød, var den ret lækker og var meget overasket over at de faktisk havde puttet salalt i - for der er ingen grønne duske på tallerknerne og ingen side-salater med mindre at man faktsik beder om det.
Philly cheese steak sandwich, som virkelig ikke kan fortæres på en pæn måde!
Efter en smuttur til The Franklin Science Institute, smuttede Marianna og jeg hen til bus-holde-pladsen. Desværre var vi stuck i subwayen, på grund af construction, så vi kom ikke de 15 min før afgang som man skulle (var kun et par minutter forsinket), så vores pladser blev givet væk og vi måtte vente i over to timer på fortorvet på en RET så kold aften. Vi kom dog endelig på en bus, og fik noget mad af en virkelig sød kvinde som også stod i standby-køen, som havde medbragt en hel pose mad.

Konklusionen på denne tur var: Philly er en skøn by for en weekend eller en uge, men vil hellere NYC til hver en tid. (Har lige indset hvor fucked jeg er, kommer til at savne tempoet i NYC når jeg en gang skal hjem - snøft)! Alt i alt en rigtig sjov weekend, med mange nye oplevelser og i godt selskab:)

kys fra den anden side af atlanten, Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar