fredag den 16. september 2011

9/11, barberque og dræbende reklamer

Hallo kære danskere,

har være hos familien i over en uge nu og jeg er begyndt at finde ud af hvordan alt fungere. Afaldskværn, TiVo, min nye mobil, bilen, aircondition og jeg har fundet ud af hvor uundværligt det altsammen er. Måske især TiVoen på de lange aften efter at børnene er lagt i seng er  diverse afsnit af The daily show og How I met your mother. Medicin reklamerne her ovre er noget af det sjoveste jeg nogenside har set, for de skal reklamere med bivirkningerne, så i slutningen af dem siger de med en lille stemme: "this can cause suicidal thoughts, liver failure and death!" Så spørger jeg bare hvem vil dog købe antidepressive piller der kan dræbe dig?

9/11 holdt jo 10 års mindes dag, hvilket sikkert ikke er gået nogle forbi i Danmark heller, noget der har været på avisforsiden så ofte at det ville gøre Anni Fønsbys grøn af misundelse. Den ældste af "mine" børn, J, skulle til fodboldkamp i NYC, noget jeg ikke turde være tilskuere af frygt for mere terror, så jeg havde hele dagen fri. Paola, en anden au pair, havde heldigvis inviteret mig til en rigtig amerikansk barberque hos en af hendes venner den 11 september, så jeg slap for at sidde og tude foran fjernsynet hele dagen - jeg tuder jo næsten ved tanken om alle mindestalerne og andres tåre... Så vi var 4 au pairs som tog til South Salem til barberque hos nogle lokale fyre - hvilket muligvis kunne lyde som indledningen til en splatter-gyserfilm - men de var rigtig søde og sjove og vi havde en rigtig sjov eftermiddag. Det var rigtig rart at møde rigtige amerikanere og ikke kun au pairs og de flinke fyre foreslog straks at holde 21 års fødselsdagsfest for mig hos dem, som er en kæmpe celebration over here på grund af at det er deres "lovlig-drikke-og-gå-i-byen-alder", så det kan være det bliver sådan at jeg kommer til at fejre min næste fødselsdag, who knows? Der er et ret tæt fælleskab mellem Cultural Care au pair pigerne herovre, hvilket er super hyggeligt - men jeg er heldigvis stødt på nogle af de piger som har rigtige amerikanske venner uden for au pair verdenen. Ellers kunne jeg forestille mig at samtalerne meget hurtigt kunne begynde at lyde som taget ud af en mødre gruppe og ikke som noget piger i begyndelsen af tyverne normalt taler om...

Mine normale arbejds-hverdage gå nogenlunde som følgende: Da jeg ikke skal arbejde før kl 15 i hverdagene, går mine formiddage mest med frokost med de andre au pairs, shopping, gåture, kigge på byen (en rigtig dejlig måde at starte dagen på). (Og er er halvdelen af mit værelse - dejlig med en queensize bed og har også et mini walk-in closet)



Mine to yndlings læse stedet i huset, den kæmpe store terrasse, med fantastiske sofaer og en udendørs pejs, og solstuen hvor man virkelig synker ned i stolene og mens hunden Molly sover på skamlen. 



Så henter jeg børnene ved skolebus-stoppestedet, fodre dem, leger med dem, laver lektier, køre til diverse fritids interesser (og med fire børn er der mange ting der skal passes ind), giver dem aftensmad, leger mere, bader dem og smider dem tilsidst i seng med en godnathistorie, ihvertfald til lille B:) Så er klokken blevet 21.30 og så skal jeg bare holde vagt til forældrene kommer hjem, hvilket betyder med en god bog eller Tivo - for nu trænger jeg til en pause! Det kan godt være jeg ikke arbejder særlig mange timer om dagen, men når jeg arbejder er der virkelig knald på, og jeg keder mig bestemt ikke. Nedenunder ses udsigten fra mit værelse - så ja jeg bo mest af alt i en skov! Hvilket gør det ret skræmmende at køre om natten, for der er intet lys på vejene og der er vildt mange hjorte (og større dyr) og to au pairs fra min gruppe har allerede kørt dyr ned - den ene totalskadede bilen...

Den eneste af mine pligter jeg virkelig ikke synes om er at skifte sengetøj når lille B tisser i sengen, hvilket er allerede er sket to gange på det stykke tid jeg har været her. Og så alt det hvide brød som de fortærer i denne familie, jeg får ondt i maven af kigge på det. Når hostmom kommer hjem fra at købe ind har hun en hel bærerpose med hvidt brød med hjem, hvilket er flere gange om ugen. Når jeg kigger på de mængder sukker og hvidt brød som bliver kørt ned i familien er jeg overasket over at de ikke er amerikaner-fede. Så jeg skal igang med at bage mormor rugbrød i morgen, noget jeg glæder mig enormt til - jeg savner virkelig brød med fibre i. Det var virkelig svært at finde rygkerner og solsikkekerner - de er virkelig allergiske over for sundhed. Men hvis det indtilvidere er de eneste to ting jeg kan brokke mig over, så har jeg det jo faktisk meget godt:)

Jeg arbejder ikke så mange timer (endnu) som nogle af de andre au pairs, så når jeg har fri - men ikke har nogle aftaler prøver jeg at lege med børnene en og en, for de kæmper virkelig om min opmærksomhed. Især min eneste pige E, nyder virkelig at have fået en "storesøster" i huset.
Billedet nedenunder viser resultatet af vores sidste girls time sammen, en meget smuk fest makeup kreeret af E. Efter min mening ligner jeg nu mest en pige som har leget med mors makeup, mens hun er små snalret:) noget jeg selvfølgelig ikke sagde til E!

kram fra NY


2 kommentarer:

  1. OH my!! Lyder som om du har det rigtig fedt og at din host family er rigtig dejlig :D HVOR GODT!!!!

    SvarSlet
  2. Hey Julie.!

    Jeg ÆÆÆLLSKER dine bloginlæg, jeg sidder og griner højlydt hver gang.!
    Hvor er det fedt, du er landet godt derovre-og familien er "anstændig".;0)
    Jeg synes faktisk der var lidt halvsnaldret Anni Fønsby over dine læber, på det smukke billede..;0)

    Synes det er skide godt, du kan lære dem noget om ordentlige kostvaner-de kommer til at elske det.! Mormor rugbrød, og varm leverpostej..mmmm..

    Må lige fortælle dig, at DK har fået ny kvindelig statsminister-hvis det ikke er nået over til dig endnu, via jungletrommer og diverse elektonik. Vi har jo ikke så meget fantastisk at fortælle herfra i målestok med dig.! Så når der nu er lidt..så må jeg altså skynde mig at udbrede det. Så vi er spændte på om landet står, når du kommer tilbage-eller det er blevet dobbelt så stort.!?

    Pas på dig, søde.!

    Kram Anja

    SvarSlet