tirsdag den 8. november 2011

Does that mean that you and mommy are sexy?

Hallo folkens,

Overskriftspørgsmålet blev stillet af min lille dreng B, efter han spurgte mig hvad sexy betød. Ja prøv at forklare en femårig hvad sexy betyder uden at være alders-upassende. Så jeg sagde at det var: a grown up word for beautiful. Hans reaktion på det var: Does that mean that you and mommy are sexy? Og det er jo ikke til at stå for:)

I min sidste blog sluttede jeg af med at fortælle om snevejret der overraskede alle. Da bladene stadig er på træerne, og sneen var våd og tung betød det at grene kvækkede og træer flækkede. Da de herovre ikke er smarte nok til at grave deres el ledninger ned, blev der strømsvigt (for nogle områder i op mod en uge) da træerne væltede ned over ledningerne over det hele. Vi havde heldigvis kun manglende strøm og vand en enkel aften. Men var dog sneet inde til og med mandag, da at køre i sneen var lige som at køre i halv-frossen brunsæbe - så det var fantastisk. Så i stedet for en skøn tur til nyc, endte jeg med at være spæret inde i huset, hvor jeg passede ikke bare mine egne børn men også deres 10 nærmeste venner som var her - da de ikke havde strøm. Hurra, elsker 14 børn der leger ta-fat inde i huset.
Havde også nogle interessante dage, mandag og tirsdag, for da børnenes skole var lukket pga. manglende strøm havde jeg dem hele dagen, heldigvis kunne jeg slippe dem udenfor i sneen for at bruge den værste energi. Heldigvis blev Halloween ikke aflyst, og børnene så virkelig kære ud i deres kostumer, to aliens og to ninjas.

Billede taget lige før trick and treating


Søndag tog jeg på tur til NYC med Mariannna og Francielli, hvor vi fik havde planlagt en dejlig Upper East Side dag. Vi blev både positivt og negativt overasket over at det var New York marathon-dag. Det var sjovt at se og fik da også råbt og klappet efter et par skandinaviske løbere, så dog ingen danskere - men lidt kedeligt i længden, det er jo for helvede bare en masse mennesker der løber rundt. Så efter en skøn gåtur i Central Park i det gode vejr, fik vi en lækker upper east side brunch med drinks til. Derefter gik turen til det kulturelle, en tur på Guggenheim museet, bygningen i sig selv er jo et kunstværk! Men meget spændende museum, hvor vi fik brugt en rum på at være høj-kulturelle, der var især en god udstilling om Bauhaus kunstnerne.

Marathon i Central Park

Jackie Kennedy Onasis Reservoir

Udstilling på Guggenheim
Efter en skøn dag i byen, skyndte vi os hjem til vores hjem-togstation, for at tage til vores månedlige au pair møde, som i anledningen af Halloween blev holdt i The Jack O`Lantern Blaze. Det er et område, fuldstændig dækket af græskar der er smukt, skræmmende og helt vidunderligt udskårede. Det var helt mørkt, så de hundrede muligvis tusind græskar, stod der med blafrende stearin lys og lyste smukt - så det var fantastisk, men dog rigtig koldt.

Z er begyndt ikke at ville sove uden at han har fået et godnat-kram af mig, så det er rigtig hyggeligt!

klem fra Westchester, Julie

1 kommentar:

  1. Det ser super flot ud - Guggenheim - måske en ide at se til foråret ;)

    SvarSlet